Vi kiggede os lidt omkring, der var mange mennesker, og de spiste næsten alle sammen is.” Der kommer onkel”, sagde Far vredt. “Hvorfor har han fire is i hånden?”, sagde min lillebror. Min onkel kom tættere og tættere på os. ” Jamen det var slet ikke meningen, at I skulle” “Ja ja onkel” sagde jeg. “Det var slet ikke meningen, at vi skulle opdage, at du tog bilen og kørte ned og spiste is uden os”, sagde min far meget vredt. “Så er det overstået. Nu synes jeg, at vi skal tage ned og se koralrevet som egentlig var meningen” sagde min mor, da vi havde spist is.
” Det koralrev var bare så flot”, sagde min lillebror. ” Ja. Det var så flot, at jeg stadig ser det inde i hovedet” svarede jeg.
” Mooooooooor, hvornår skal vi af sted” råbte jeg og min lillebror i kor. ” Om to timer” svarede min mor. “Og lad være med at råbe”
“Vi skal af sted nu, hvis vi skal nå at se aften fyrværkeriet”, sagde min onkel, som elskede fyrværkeri. Da vi kom derind, så var pladsen fyldt. Men da fyrværkeriet begynde, kunne vi godt se det. Da fyrværkeriet var slut kørte vi hen på verdens største McDonald’s. Menuerne var mega store, vi spiste ikke engang en burger hver. Der var mange pommes frites tilbage.
Dagen efter skulle vi pakke for vi skulle snart hjem. Det havde været så sjovt, og nu var det slut.
“Så skal vi hen til lufthavnen” ,sagde min mor.
Da vi kom ind i flyveren, sad der nogen på vores pladser. De ville ikke flytte sig, for de mente, det var deres pladser. Min onkel hentede stewardessen. Hun sagde, at de skulle flytte sig, så vi kunne få vores pladser. Så fløj vi rart og roligt hjem.