Sidder bare og laver ingenting.

Livet er skønt når man bare kan sidde og lave ingenting, lige nu sidder jeg bare og ser MASH på den ene skærm og spiller manager spil på den anden skærm. Det er da dejligt at man bare kan sidde og lave ingenting, jeg hygger mig ved min computer, mens min kone er på arbejde og mine børn er i skole.

De er ikke i skole lige nu, de er på ferie ved Mormor og Morfar men når de er i skole og jeg så har fridag så er det dejligt bare at sidde og slappe af. Det kan man altid nyde.

Nogle dage så kan man også godt bare nyde at være i haven og slappe af med lidt ukrudt og en larmende maskine.

Når man har et pressende arbejde så er det jo fantastisk bare at bruge sin fridag på det man helst vil, og de fleste dage så er det altså at sidde og lave ingenting.

Selvfølgelig nogle dage har min kone planlagt en masse opgaver, som bare skal laves og så er der ikke meget afslapning den dag. Men nogle dage når hun har planer for min fridag, så laver jeg ingen af dem og det kan nogle dage give en lidt sur kone.

Men når man arbejder så meget i weekenden så er det nu meget rart at bare at slappe af så meget som muligt.

Man skal huske at slappe af og det er vigtigt for at få ladet batterierne op igen, en dag hvor man bare laver hvad man vil er det bedste råd jeg kan give og det virker altid for mig.

Direkte i poolen.

Da jeg i dag kom hjem efter en meget varm dag på job, så røg jeg direkte i poolen med mine unger, vi legede i lang tid lige til det blev for koldt for dem.
det er dejligt med sin egen pool i haven og vi har købt en varmer til at få en ordentlig temperatur så vandet ikke er så koldt.
Vi nyder den meget her i den varme sommer og det er jo perfekt efter en hård dag på arbejde , at man bare kan smide sig i den og blive kølet helt ned.

Når vores pool er bedst så er temperaturen lige under 30 grader, det er altså bare dejligt at ligge der og bare slappe af. Når man så har ligget dr og er blevet godt afslappet ja så kan man stå op og tage sig en lille kold øl på terrassen inden man skal til at lave mad.
Ja her i huset er det mig som er kokken og jeg nyder at lave mad og har altid gjord det.

I dag skal vi have pita for som ungerne siger så er det bare længe siden og så kan de også selv være med til at lave dem, de nyder meget at de selv kan være med til at bestemme hvad vi skal have at spise.

Så når vi har spist så spørger jeg tit hvad vil i så have i morgen og hvis det er det rigtige de siger så laver jeg som regel det til dem, men vi kan jo heller ikke leve af koldskål hver dag, selv om mine børn sikkert ville nyde det. Koldskål, burger eller hotdog det ville de godt kunne nøjes med.

Arbejde igen i morgen.

Øv, ja så skal vi til den igen, 2 ugers ferie er desværre slut og i morgen kl 06.15 møder jeg frisk og klar til at tage fat på arbejdet igen.
NEJ jeg er ikke specielt glad for at skulle på arbejde igen men jeg kan jo desværre ikke holde ferie hele tiden. Jeg kunne nu godt bruge 1 eller 2 uger mere, men det er jo sikkert kun lærerne som har det her om sommeren.
Jeg har nydt min ferie hvor vi har fået lavet mange ting i huset, både malet og ryddet op, det har virkelig pyntet på vores hus da det ikke var blevet malet de sidste 7 år, siden vi købte det.
Selvfølgelig napper min kone lige en uge mere sammen med mine 2 børn, hun er IT koordinator og arbejder meget i hverdagen og så kan hun jo holde mere ferie når hun kan afspadsere et par uger.
Så næste uge er børnene hjemme og holder fri med deres mor og mig når jeg kommer hjem. Ugerne efter så skal de med farmor, en uge og så med mormor en uge.

Det bliver jo også lidt ferie for os, selv om vi begge skal arbejde, men ingen børn der skal puttes og ingen som skal gøres klar om morgenen, og når man kommer hjem så kan man tænke på sig selv, der er ingen som skal underholdes.

Det er faktisk meget rart at have lidt fri fra børnene, men efter 2 dage savner jeg dem igen og ønsker bare de kommer hjem så hurtigt de kan.
Nå jeg kan altid glæde mig til den næste ferie, desværre ved jeg ikke lige hvornår der bliver tid til at holde ferie igen.

Jeg hedder Frederik og dette er min blog.

Jeg har fået denne blog af min storebror som har forstand på sådan nogle ting, han syntes det kunne være godt hvis jeg begyndte at skrive lidt om hvad der sker i mit liv. Både om mine interesser, børn og mit arbejde.

Mine fritids interesser er mest sport og jeg vil skrive lidt om hvad der sker sig i denne verden og hvad der burde ske.

Lidt om mig selv, jeg er 35 år bor udenfor Århus og er gift på 10 år og har 2 børn som jeg elsker, en pige på 7 og en dreng på 5 det er 2 helt fantastiske børn, men hvilke forældre syntes ikke deres børn er de mest fantastiske der findes.

Jeg arbejder ved DSB og der vil komme nogle sjove historier om mit arbejde.

Men hvorfor skulle jeg så skrive denne blog og hvorfor skulle du læse den?

Ja det simple svar er jo at det gør alle jo, der er så mange som enten har en blog hvor de skriver alt om deres tanker og alt om hvad de laver i hverdagen.

Det er lidt det samme som at det altid er de samme som kommenteret alle tekster på nettet, det er ikke altid noget man gider at læse om, men det gør man jo alligevel.

Det kommer sig nok af at vi alle er så nysgerrige at vi gerne vil vide alt om alle. Det er vel også derfor mange er på Facebook det er vel inderst inde for at følge med i hvad der sker for alle sine venner.

Jeg ønsker kommentarer til hvad jeg skriver og kan så rette mine historier ind efter det. Hvis der er noget specielt jeg skal skrive om så kan man altid kommentere på det og så skal jeg se hvad jeg kan skrive om lige det emne som interesserer dig.

Jeg håber på at få tid til at skrive mange indlæg og håber du vil bruge tiden på at følge med i hvad jeg skriver.

”La Flamme Rouge” kaldes den sidste kilometer, hvor det for alvor gør nas, inden for cykelsportens verden. Der hvor rytteren piner sig selv til det yderste, og hvor der ikke er andre til at hjælpe ham. Han må klare sig selv og finde viljen frem, som kan han flytte de højeste bjerge. Brian Holm, som er tidligere professionel cykelrytter og tidligere sportsdirektør for cykelhold som amerikanske Team Columbia/HTC, har kørt ”den sidste kilometer” et utal antal gange. Syv gange har han gennemført Tour de France. Bogen handler om Brian Holms personlige historie, der samtidig er en klassisk fortælling om, hvordan man tror, at man kan lægge et livstruende sygdomsforløb bag sig, efter at han fik konstateret kræft i tarmen i 2004. Men det er den kilometer, som blev hans livs sværeste.