Nu har jeg snart gået hjemme i 4 måneder og jeg er ved at blive skør. Jeg er glad for at jeg nu kan gå normalt og kan køre bil igen så jeg ikke er helt låst fast længere. Det er også noget som min kone er glad for så det ikke er hende som skal nå det hele.
Med 2 børn som går til gymnastik 2-3 gange om ugen og et hus som skal passes og et arbejde og så skal der jo lige handles ind også, det var meget hun skulle nå hele tiden.
Nu kan jeg klare noget af det og det hjælper jo alt sammen.
Mit ben er desværre ikke helt klar endnu men det går heldigvis meget bedre, efter den seneste operation hvor de fjernede nogle skruer så er det blevet meget bedre. Jeg har stadig problemer med mit knæ, men det siger lægerne at jeg kan have i lang tid fremover.
Nu glæder jeg mig sådan set bare til at komme i gang med arbejdet igen og det skulle jeg gerne komme i gang med den 1-2-14. Det bliver rart at komme ud mellem andre og få snakket med andre end mig selv, for så godt selskab er eg heller ikke efter 3 måneder.
Heldigvis er der flere kollegaer som har sagt at de glæder sig til jeg kommer tilbage. Og det varmer jo, det er bedre end at de sagde at jeg bare kunne tage en måned mere.