Vi kiggede os lidt omkring, der var mange mennesker, og de spiste næsten alle sammen is.” Der kommer onkel”, sagde Far vredt. “Hvorfor har han fire is i hånden?”, sagde min lillebror. Min onkel kom tættere og tættere på os. ” Jamen det var slet ikke meningen, at I skulle” “Ja ja onkel” sagde jeg. “Det var slet ikke meningen, at vi skulle opdage, at du tog bilen og kørte ned og spiste is uden os”, sagde min far meget vredt. “Så er det overstået. Nu synes jeg, at vi skal tage ned og se koralrevet som egentlig var meningen” sagde min mor, da vi havde spist is.
” Det koralrev var bare så flot”, sagde min lillebror. ” Ja. Det var så flot, at jeg stadig ser det inde i hovedet” svarede jeg.
” Mooooooooor, hvornår skal vi af sted” råbte jeg og min lillebror i kor. ” Om to timer” svarede min mor. “Og lad være med at råbe”
“Vi skal af sted nu, hvis vi skal nå at se aften fyrværkeriet”, sagde min onkel, som elskede fyrværkeri. Da vi kom derind, så var pladsen fyldt. Men da fyrværkeriet begynde, kunne vi godt se det. Da fyrværkeriet var slut kørte vi hen på verdens største McDonald’s. Menuerne var mega store, vi spiste ikke engang en burger hver. Der var mange pommes frites tilbage.
Dagen efter skulle vi pakke for vi skulle snart hjem. Det havde været så sjovt, og nu var det slut.
“Så skal vi hen til lufthavnen” ,sagde min mor.
Da vi kom ind i flyveren, sad der nogen på vores pladser. De ville ikke flytte sig, for de mente, det var deres pladser. Min onkel hentede stewardessen. Hun sagde, at de skulle flytte sig, så vi kunne få vores pladser. Så fløj vi rart og roligt hjem.

” Far, far, far vågn op, vi er kommet til USA”, sagde jeg, da vi var landet i lufthavnen. ” Er mor kommet ud til bagagen” spurgte min far ivrigt. ” Det ved jeg ikke”, svarede jeg.” Nå, men vi skal se at komme ud til de andre alligevel”, sagde han så.
Da vi kom ud på gaden, kiggede jeg hele tiden ud af vinduet, for der var så flot på gaden. Solen skinnede hele tiden.
Så kom vi til hotellet, som vi skulle bo på i to overnatninger. Der var meget flot på hotellet. Vores værelse var også flot. Vi skulle alle bo på samme værelse. Vi boede på en masse øer, der hedder the Keys. Hotellet lå i Marathon. “Der er en time, til at vi kører ned og ser dyrene”, sagde min onkel. Da den time var gået, ville vi sætte os ind i bilen og køre, men hvor var bilen. Den var væk. Bilen var væk, og det var onkel også. Hvor var bilen og onkel henne. Var onkel kørt alene, eller var bilen blevet stjålet, og onkel var løbet efter dem, der havde taget bilen. Alle tankerne fyldte mit hoved op. Men jeg troede mest på, at bilen var blevet stjålet. ” Hey, der er spor fra bilen her” sagde min lillebror. “Det ser ud til, at de fører den vej”, sagde jeg. “Skynd jer, det begynder at blæse, så bliver sporene utydelige”, sagde min far lidt efter. Vi løb alle mod sporene. Da vi nåede hen til enden af sporene, så vi bilen.

En dag sad jeg i sofaen. Så kom min mor ind i stuen og sagde, ” vi har vundet en rejse. Mig og din far har bestemt, at vi skal til USA, vi rejser om to dage”. Jeg tænkte, ej hvor fedt vi skal til USA. “Vi skal til Florida”, sagde min far, da han kom hjem. Jeg sad på mit værelse og tænkte på, hvad vi mon skulle lave derovre. Min mor kom ind på mit værelse. Hun sagde, at vi havde indendørs pool, der hvor vi skulle bo. Og at vi skulle se delfiner og andre havdyr. Vi skulle også i Disneyland.
De to dage fløj af sted, jeg vidste slet ikke, hvor de blev af. Jeg skulle pakke badetøj og lidt almindeligt tøj. “Den her mandag er den bedste, jeg har oplevet”, sagde jeg, da vi ventede på toget. “Der kommer det”, råbte min far, da toget nærmede sig.
” Far hvem ringer du til”, sagde jeg, da vi havde fundet vores pladser. ” Jeg ringer da ikke. Jeg skriver i den lukkede Facebook gruppe”, sagde far. “Der er 3 timer til, vi er i lufthavnen”, sagde min mor stille for ikke at vække min lillebror. Min onkel sov næsten hele vejen til lufthavnen.
Da vi kom til lufthavnen, skulle vi vente i 3-4 timer, på at flyet kom. Endelig kom flyet, vi gik straks ombord på flyet og fandt vores pladser.